Hjertekohærens. Eller træning af hjerterytme handler om at der mellem hvert hjerteslag er en lille pause. I takt med at pulsen stiger og falder, øges og mindskes denne pause. Ved indånding stiger pulsen en smule, hvor den ved udånding falder. Over en periode i hvile, stiger eller falder pulsen med adskillige slag. Det er meget almindeligt at pulsen, over f.eks. 15 minutter, stiger eller falder 10-15 slag. Øgning eller mindskning af pulsen, og pausen imellem, skal foregå jævnt. Gør den det, er det et udtryk for indre ro og balance - hjerterytmen er kohærent. Øges og mindskes den derimod ujævnt, er det et udtryk for stress, angst, vrede eller anden form for indre uro og ubalance, hjertet slår ukohærent. Hjertekohærensen kan trænes. Ved hjælp af pulsmåler tilsluttet en computer og avanceret software måles hjertekohærensen. Der trænes med åndedrættet og forskellige mentale teknikker. Computeren leverer en øjeblikkelig feedback i form af et skærmbillede, hvor graden af kohærens udtrykkes i form af grafer og kurver. Ved et skift til kohærent hjerterytme skabes positive forandringer i det neurale (hjernen), hormonelle, og fysiologiske system. Forandringer som gavner både krop og sind. det kan registreres som: - Lavere blodtryk - Færre stresshormoner - Øget immunforsvar - mere velvære, nærvær og energi De fleste ser og føler skiftet, allerede under første træningssession. Ved at træne ofte over en periode lærer kroppen at finde tilbage til sin naturlige rytme. Man lærer selv at skifte gear. På den måde undgår man at det udvikler sig til de sygdomme som man kalder negativt stress. Det er en evne som er forholdsvis hurtig at træne og med den rette indstilling holder den hele livet. Kurve som viser variation i pulsen. Her vist med kohærent hjerterytme. Tre bargrafer som synligt feedback på igangværende træning. Rød=ukohærent hjerterytme. Blå=middel kohærens. Grøn=kohærent hjerterytme. Puls. Kurve som viser point af igangværende træning.